Fisk i Susåen

I forbindelse med fiskeundersøgelsen i efteråret 2015 på den øvre del af Susåen opstrøms Tystrup Sø, blev der fisket 6 steder og fundet 10 fiskearter. De hyppigste arter var skalle, aborre, grundling og gedde.

De seneste fiskeundersøgelser i sommeren 2017 omfattede yderligere 10 steder. Der blev således foretaget fiskeundersøgelser ialt 6 steder i øvre del af Susåen. Her blev fundet i alt 11 fiskearter, deri blandt ørred. De mest almindelige arter var dog skalle, aborre og grundling.
Undersøgelserne viser at Susåens fiskebestand er en sammenblanding af sø- og vandløbsfisk med en overvægt af søfiskene skalle, aborre og gedde.

Artsbeskrivelser

Udover elritse (Phoxinus phoxinus) og hvidfinnet ferskvands ulk (Cottus gobio) som du kan læse om her, bor der en række andre fisk i Susåen. Dem kan du læse om her.

Aborre – Perca fluviatilis

Generelt
Aborren er den mest almindelige fisk i Danmark. Den kan nå en længde på ca. 50 cm og veje helt op til 4,5 kg. Den bliver normalt 8-10 år, men kendes eksemplarer på 22 år. Aborren er en stimefisk, som lever i søer og langsommere flydende vandløb, af en vis størrelse. Aborren er en af de mest farverige fisk, vi har i den danske natur. Den har røde hale-, gat- og bugfinner, og 5-7 tigerstriber hen ad kroppen.
Aborren er en rovfisk. Mens den er lille, dvs. under ca. 10 cm, lever den primært af insektlarver, plankton og krebsdyr. Når den bliver større, er menuen mindre fisk. Aborren søger og jager oftest sit bytte i flok, og det minder næsten som et ulvekoppel. Den vender byttefiskene i munden og sluger dem hele, og går ikke af vejen for mindre fisk af egen art. De hyppigste byttedyr er dog småskaller, løjer og grundling. Aborren foretrækker klart vand med god sigt, da den primært jager ved hjælp af synet. Den er også en nysgerrig fisk, som ofte dukker op, hvis der plaskes i vandet eller man går i åen.

Forplantning
Normalt er aborren kønsmoden efter 3-4 år, hannerne typisk et år tidligere en hunnerne. De gyder om i marts-april. Ægstrenge lægges ud over druknede grene og tagrør, så de frem til klækning konstant er omgivet af iltrigt vand. En hunaborre kan lægge helt op til 300.000 æg.
Kort tid efter klækningen, samler de små fiskelarver på 5-6 mm i store stimer. Disse kan iagttages i maj-juni på det helt lave vand i åens strømlæ.

Susåens aborrer
I Susåen er den en af de mest almindeligt fiskearter. Den holder sig typisk til strækninger, hvor strømmen er moderat til langsom flydende. Den foretrækker at stå i strømlæ i de dybere skyggefulde partier typisk i åens sving. Langt de fleste aborrer i åen har en størrelse på 10-20 cm. De større aborrer er ualmindelige at finde i Susåen.

Gedde – Esox Lucius

Generelt

Gedde - Esox lucius

Undervandsbillede af en Gedde – Esox Lucius

Gedden er med sin maksimale længde på op til 150 cm og en vægt på mere end 30 kg Danmarks største rovfisk. Det vides at gedder kan blive helt op til 30 år gamle.
Den er først og fremmest tilknyttet søer, men findes også naturligt i større og mere langsomme dele af vandløb. Gedden ligger øverst i fødekæden. Med sine gul-brune camouflage farver og torpedo-formede krop, er den som skabt til bagholdsangreb. Den ligger på lur og intetanende mindre fisk, kommer svømmende ind i nærheden af den. Når de er inden for 1-2 m gør denne fiskeædende rovfisk sit udfald. Griber byttefisken, vender den i munden og sluger den med hovedet først. Større gedder foretrækker større fisk som bytte, og den er ingen kostforagter. Selv mindre gedder er på menukortet, ligesom frøer og vandrotter indimellem også sluges.

Forplantning
Gedden lever uden for yngletiden for sig selv. Hungedden er størst og forsvinder de mindre hangedder ikke hurtigt efter parringsakten bliver de ofte ædt af hunnen. Gedden gyder fra marts-april afhængig af vandtemperaturen. En voksen hungedde kan gyde op til 250.000 æg. Æggene klæber sig til omgivelser efter gydningen. Små geddelarver hæfter sig til planter indtil blommesækken er opbrugt. Diæten starter med små hjuldyr, men hurtigt også vandlopper, dafnier og mindre søskende.

Susåens gedder
I Susåen er gedden en almindelig forekommende fiskeart. Den undgår det hurtig strømmende strækninger af åen, og holder sig til de mere langsomt flydende dele, hvor den kan stå på lur.

Grundling – Gobio gobio

Generelt
Grundlingen er en lille karpefisk og en typisk vandløbsfisk der vandrer rundt i stimer. Ofte med mange forskellige størrelser i samme stime. Fisken er cigarformet med en maksimal størrelse på 13-15 cm og en vægt på knap 200 g. Denne fiskeart bliver sjældent ældre end 6 år. Hovedet er kort og kraftig til en så lille fisk. Munden vender nedad og den har en lille skægtråd i hver mundvig. Den er ganske nydelig, med sin grågrønne ryg, blålige sider og ofte et langsgående mørkt bånd. Den har plettede finner og lyse bug. Grundlingen spiser hovedsagelig insektlarver, muslinger, snegle, orme og krebsdyr.

Forplantning
Grundlingen gyder i maj-juni. Parringslegen foregår på ganske lavt vand, hvor den kan iagttages, hvis man er helt stille. Gydningen foregår på ganske lavt vand af 2-3 omgange, og en enkel fuldvoksen hun kan lægge 3.000-4.000 æg. Æggene er forholdsvis store, i forhold til fiskens størrelse. Æggene klækkes efter bare 15-30 dage afhængig af vandtemperaturen. Den nyklækkede yngel slutter sig snart til forældrenes stime, hvorfor stimen ofte består af flere generationer.

Susåens grundling
Den har vist sig at være vældig talrig i Suåens vandsystem.

Skalle – Rutilus rutilus

Generelt

Skallen er en meget almindelig karpefisk, som optræder som stimefisk med stor udbredelse i søer og mere langsomt strømmende vandløb i hele Danmark.
Skallen er en sølvblank fisk med blågrå ryg og flotte blodrøde finner og øjne. Denne art bliver sjældent mere end 6-7 år men eksempler 14 år er fundet. Størrelsen er normalt 10-20 cm med en maks. længde på 50 cm. Fødevalget varierer fra dyre- og planteplankton, plantedele, krebsdyr, vandinsektlarver, orme og snegle.

Forplantning
Skallen gyder i maj-juni ved en vandtemperatur på mindst 10 grader. Parring og leg forgår i stime og ofte stor plasken på lavere vand, som let kan iagttages fra en stille plet ved åbreden. En skallehun kan gyde helt op til 250.000 æg, som hannen straks befrugter. Æggene klæber en tid til vandplanter, grene, sten og grus, æggene klækkes efter bare 4- 10 dage. De små fiskelarver lever i starten af hjuldyr og små alger.

Susåens skaller
Skallen er også særdeles almindeligt i Susåen.

Rimte – Leuciscus idus

Generelt

Undervandsfoto af en Rimte - Leuciscus idus

Undervandsfoto af en Rimte – Leuciscus idus

Rimten er Danmarks største karpefisk, den er i generel tilbagegang i Danmark, Rimten er en typisk sø og vandløbsfisk der normalt måler normalt fra 30-50 cm. De største når ca. 60 cm og en vægt på mod de 3 kg og en alder på 14 år. Rimten er karakteriseret ved sine store gule øjne med grøn-gyldne sider og noget mørkere ryg. Finnerne på bugen er rødlige mens hale og rygfinne er gråbrune. Fødevalget består af insekter, insektlarver, orme og fiskeyngel samt små krebsdyr og muslinger.

Forplantning
På gydepladserne svømmer rimterne rundt i overfladen hvor de under gydningen plasker og larmer. Æggene klæber fast til vandplanter, grene, rødder, sten og grus. En fuldvoksen rimte hun kan gyde helt op til 120.000 æg i begyndelse af april til hen i maj.

Susåens Rimte
men er dog fortsat almindelig i det sydsjællandske og i Susåen. Den er en stimefisk med ses ofte i småflokke i Susåen strækninger med svagere strøm i vandløbet.

Pigsmerling – Cobitis taenia

Generelt
Den er almindelig i Europa men relativ sjælden i Danmark og er da også ekstraordinært fredet. Den lever i søer og vandløb, hvor den kræver iltrigt vand året rundt. Pigsmerlingen er en langstrakt næsten ålelignede fisk, med leopardpletter i brune-grå nuancer. Hovedet sammentrykt og set ovenfra virker det nærmest spidst. Oven på det smalle hoved, sidder de to små øjne med hver deres lille pig.
Den er på alle måder tilpasset sit liv som bundfisk, hvor den ofte ligger helt eller delvist nedgravet i finkornet materiale som sand og mudder. Den er nedgravet i de lyse timer, men når mørket falder på, kommer den frem blandt andet for at spise. Dens føde består primært af mindre myggelarver, orme og hjuldyr som den filtrerer ud af bundmaterialet. Pigsmerlingehunnen bliver med sine ca. 10 cm længst, mens hannen sjældent når over 7 cm.

Forplantning
Gydningen foregår i maj-juni. Æggene afsættes hovedsagelig på vandplanter, men også på sten og rødder.

Susåens Pigsmerling
Denne lille karpefisk er en af Susåens allermindste arter.

Bækørred – Salmo trutta

Generelt

Bækørred - Salmo trutta

Undervandsbillede af bækørred – Salmo trutta

Bækørreden er nok den mest undersøgte fisk i Danmark. Ørreden kræver rent, køligt, iltrigt og klart vand. Dette er er blevet en mangelvare i Danmark i takt med at man tidligere har rettet vandløb ud og nedgravet dem i landskabet. Den mere hårdhændede grødeskæring har også bidraget til forarmning af forholdene for ørrederne i åen.

Gennem de seneste 40 år, har man dog gennemført en masse tiltag i udvalgte vandløb, så der store og flotte bestande af ørred i vandløbenes øvre dele.

Den er en torpedoformet laksefisk og i bedste danske åer kan den blive op til 70 cm og veje 4-5 kg. Dog er de fleste bækørred omkring 2,5 kg. Den har oftest en brunlig grundfarve med små sorte og røde pletter på ryg og sider.

Bækørreden lever langs brinker, i skjul af planter etc. i bække og åer. Den er en rovfisk, som ernærer sig af småfisk, insekter – også luftlevende -, orme og krebsdyr.

Forplantning

Den yngler i efterårs- og vinterperioden. Hunfisken vælger et stryg med hurtig strøm og stenbund til gydeplads. Her graver hun en gydegrube. Når hun er klar til gydning, indfinder hannen sig. Mens æggene afgives i en lang stråle, afgiver hannen sin sæd, og de befrugtede æg lægger sig i bunden af gydegruben mellem de store sten. Derefter slår hunnen sten og grus hen over æggene med halen, så de bliver dækket til. Æggene klækker i april-maj, afhængig af vandtemperaturen.

Susåens bækørreder

Desværre har disse fysiske tiltag for at få ørreden tilbage i Susåen endnu ikke været gennemført i større målestok. Susåens øvre dele har enkelte sidegrene, hvor en ørredbestand har formået at etablere sig gennem længere tid. Disse bestande er rester af de efterhånden mange års udsætningsplaner, hvor man har foretaget udsætning af årgamle ørreder. De ørreder man finder i Susåen i dag er ofte større fisk som er vandret ned fra de øvre og langt mindre bække langs Susåen. DTU Aquas vurdering lyder; generelt betragtes Susåens hovedløb som et vandløb med meget jævnt faldforhold og generel ringe fysiske forhold med kun få levesteder for ørred. Forbedring af de fysiske forhold herunder mere gydegrus til ørrederne er et krav for igen at have en selvreproducerende ørredbestand i øvre Suså.
De 6.400 ørreder der gennem gældende udsætningsplan årligt udsættes i hele Susåens system såvel op- som nedstrøms søerne er utilstrækkelig og bør suppleres med forbedring af de fysiske forhold, herunder nedlægning af spærringerne ved Holløse Mølle og Maglemølle begge i nedre Suså.

Knude – Lota lota

Generelt
Knuden er den eneste medlem af torskefamilien, der har tilpasset sig livet i ferskvand. Den findes som søfisk naturligt forekommende i det meste af Europa.
Den foretrækker klart og iltrigt vand men ikke vandløb med stærk strøm. Den findes ofte i vandløbets dybere høller hvorfra den som rovfisk om natten fra sit baghold kan angribe og æde mindre byttefisk. De mindre knuder lever af insektlarver, fiskeyngel, muslinger, vandbænkebidere og små krebs. De voksne knuder har en diæt, der for ca. 80% vedkommende er fisk.
Knuden er langstrakt lidt åleagtig med et stort fladtrykt hoved og en sammentrykt krop. Hovedet er stort med en stor mund med kæber der har små bagudrettede tænder. Den har som resten af torskefamilien en veludviklet skægtråd på hagen. Knuden har to rygfinner. Fisken er oftest sort marmoreret på en gul-brun baggrund. I Danmark er de største knuder omkring 11 kg og med en længde på ca. 100 cm.

Forplantning
Knuden bliver kønsmoden som 2-5 år, hannen tidligere end hunnen. Gydningen sker i den mørkeste vinter fra december til slut februar. Æggene klæber sig til hård stenet bund, efter de er befrugtet. En stor hun kan gyde mere end 320.000 æg under en gydning. Larverne er ved deres klækning bare 3 mm lange. De lever de af alger og svømmer rundt i frit vand i de roligere dele af Susåen. Når de bliver ca. 3 cm lange tager de hul på deres liv som bundlevende fisk.

Susåens knuder
I Danmark findes den i en del søer og større vandløbssystemer deriblandt Tystrup–Bavelse søerne og Susåen. Desværre er denne fisk i tilbagegang landet over.

Andre fisk

Brasen, ål, 9-pigget hundestejle, suder, regnløje, løje og hork er alle søfisk som tager afstikkere ind i Susåen i kortere eller længere tid i løbet af året. Enten indvandrer de fra Tystrup-Bavelsesøerne eller udvandrer gennem afløb fra småsøer og moser i oplandet til øvre Suså. Disse arter er uden betydning for en kommende opbygning af en sund og alsidig fiskebestand i Øvre del af Susåen.