VANDLØBSRESTAURERING

Hvad er Susåen for en størrelse?

Susåen er det længste vandløb på Sjælland. Åen har sit udspring i Tingerup Tykke ved Rønnede og sit udløb i Karrebæk Fjord. Åen løber gennem 4 kommuner – Faxe, Ringsted, Sorø og Næstved og er på i alt 83 km. Den løber også gennem Danmarks 8. største sø – Tystrup-Bavelse Sø. På sin tur henover Sjælland falder den i alt 90 meter og den afvander et areal på 1170 km2. Man omtaler også Susåen i to ”afdelinger” – Øvre Suså og Nedre Suså, hvor Øvre Suså er stykket før søerne og Nedre Suså er neden for søerne.

For at sikre mere liv i Susåen er der udvalgt to delstrækninger, hvor der skal laves indsatser, som kommer åen til gode. Det er indsatser, som knytter sig til at forbedre den fysiske tilstand i åen og til at hjælpe den tykskallede malermusling tilbage i åen. Der er nemlig mange fiskearter, men også muslinger, som har levet i Susåen, som enten er uddøde eller næsten ved at uddø på grund af forurening og fysiske ændringer i åen. Den ene af de to strækninger, hvor der skal gøres en indsats for åen, er i Øvre Suså mellem Assendrup og Hjelmsølille. Den anden strækning er Nedre Suså mellem Bavelse Sø og Holløse Mølle.

Hvad kan der ske i Øvre Suså?
Øvre Suså er efterhånden i god stand på alle tre parametre – vandkvalitet, fysisk tilstand og vandtilførsel. Der er dog desværre ikke længere tykskallede muslinger eller nogen af dens værtsfisk i åen. Indsatsen vil derfor deroppe dreje sig om at udsætte den tykskallede malermusling og dens værtsfisk.

Hvad kan der ske i Nedre Suså?
I Nedre Suså er de fysiske forhold en udfordring for både muslingen og dens værtsfisk. Ja, i det hele taget for rigtig mange af de dyr, som bor i og omkring vandløbet. Her er de nemlig forhindret i at vandre eller svømme frit op og ned gennem åen. Den største forhindring er spærringen ved Holløse Mølle. Spærringen har faktisk skabt en langstrakt sø på strækningen. Søen er ikke noget godt levested for de fisk, som normalt lever i en å, da de har brug for hurtigt strømmende vand og områder med meget lav vandstand I det hele taget har vandløbsdyrene det bedst, hvis vandløbet er varieret og indeholder skjulesteder og partier med både langsomt flydende vand samt partier, hvor vandet løber hurtigere og ikke er så dybt.

Hvilken betydning for åens liv har spærringen ved Holløse Mølle og Bavelse Sø?
Arbejdet med at sikre mere liv i Susåen indeholder derfor et forslag om at lave nogle fysiske ændringer på strækningen mellem Bavelse Sø og Holløse Mølle. De fysiske ændringer indebærer, at spærringen ved Holløse Mølle skal fjernes enten helt eller delvist. Afhængigt af, hvilken løsning, der vælges skal der også laves et såkaldt omløbsstryg, hvor faldet i åen udlignes over en længere strækning. Det vil give fisk, muslinger og smådyr bedre betingelser for at svømme frit. Der vil også blive udlagt grus på dele af strækningen, der vil være med til at skabe flere og bedre levesteder for vandløbsfiskene og herunder de værtsfisk, som den tykskallede musling gerne vil have i vandløbet og heraf et bedre levested for den tykskallede malermusling.

Hvordan kan en forlængelse af enten Susåen eller Torpe Kanal få en betydning for vandløbsdyrene? 
Endelig indeholder arbejdet med at sikre mere liv i Susåen også et forslag om at forlænge enten Susåen eller Torpe Kanal, så der bliver skabt forbindelse mellem Nedre Suså og Øvre Suså via Torpe Kanal. Vandløbsdyr og særligt vandrefisk er nemlig ikke så glade for eller gode til at svømme frem og tilbage gennem søer for at komme over i et andet vandløb. De bliver faktisk lidt forvirrede, når de svømmer ind i en sø, hvis de da overhovedet tør at svømme derind. Så rigtig mange fisk farer vild på vejen op eller ned gennem Susåen og søerne, og de fleste når aldrig op til Øvre Suså eller tilbage.

Hvad er et sundt vandløb?
I mange år har der været fokus på at forbedre tilstanden af de danske vandløb. Det kan man gøre på forskellige måder. Man taler om at kunne ”skrue på” hele tre parametre, når man skal skabe et ”sundt” vandløb:

  • Vandkvalitet – man kan sørge for, at det vand, som løber til vandløbet, ikke er skadeligt for vandløbet. Dette kan gøres ved fx at rense spildevandet og minimere tilførslen af næringsstoffer via drænvandet.
  • Fysisk tilstand – man kan sørge for, at vandløbet løber så naturligt som muligt. Det vil sige, at man kan fjerne unaturlige spærringer, genslynge vandløbet og udlægge grus og sten i vandløbet.
  • Vandtilførsel – man kan sørge for, at vandløbet får tilført de vandmængder, som det naturligt vil modtage.

Hvad kan der gøres for at få et sundt vandløb?
Gennem de sidste årtier er der gjort en stor indsats i Danmark for at sørge for, at det vand, som bliver ledt til vores åer, er af en kvalitet, som åerne kan tåle. Vores spildevand er i mange år blevet ledt urenset ud i vores åer til stor skade for disse vandløb. I dag bliver størstedelen af spildevandet renset enten på centrale rensningsanlæg eller på decentrale enheder på de enkelte ejendomme ude i det åbne land. Indsatsen har haft en stor betydning for vandkvaliteten i åerne.

Der er ligeledes gjort flere enkeltindsatser for at skabe gode fysiske betingelser i vandløbene. Mange kender sikkert til vandløb, som er blevet genslynget, eller hvor møllespærringer er blevet fjernet.

Endelig har der været fokus på at sørge for at få tilbageledt det vand, som måske har været afskåret fra at løbe til en å, som det naturligt ville løbe til. Det er nemlig vigtigt, at åerne har en rimelig stabil tilførsel af vand, men der vil selvfølgelig være forskel fra årstid til årstid.