Plante- og dyreliv

Hvad karakteriserer naturen langs Susåen i dag?
Naturen langs med Susåen består af mange forskellige naturtyper – blandt andet moser, enge, overdrev og vandhuller.

Engene langs Susåen er i dag relativt tørre og har en forholdsvis lav artstæthed, hvilket betyder, at der ikke findes så mange forskellige arter. De fleste af engene bliver afgræsset af kreaturer, får og geder.

Moserne langs med Susåen er meget forskellige. Der er moser, som er helt særlige såkaldte aske- og ellesumpe. Der er moser, hvor der vokser høje urter eller planter, men der er også specielle moser, hvor planterne får vand fra det vand, som siver ud på det skrånende terræn.

Den beskyttede natur – den såkaldte § 3-beskyttede natur er i sommeren 2016 blevet kortlagt og vurderet af konsulentfirmaet Aglaja. Størstedelen er i det, man kalder moderat tilstand, mens en mindre del er i ringe tilstand. Man mener, at den lidt jævne tilstand skyldes, at områderne er udsat for overgroning, næringsstofpåvirkning og markdrift.

Er der særlige planter eller dyr, der skal tages hensyn til?
De dyr og planter, der lever langs med Susåen er ofte tilknyttet en særlig naturtype, fordi de her kan få opfyldt de forskellige behov, de har. Nogle af arterne er også så særlige eller sjældne, at de er særligt beskyttede. Det er f. eks. flagermusene, som lever i og omkring gamle store træer, det er markfirbenet, som lægger sine æg i huler i jorden på bakker eller i det skrånende terræn. Der er også forskellige padder (frøer, tudser eller vandsalamandere), der har brug for vandhuller eller søer, når de yngler. Endelig er der særlige guldsmede, som har brug for et helt særligt plantesamfund for at kunne leve. Hvis du vil læse mere om præcist, hvilke og i hvilket omfang de forskellige arter er registreret langs Nedre Suså kan du hente rapporten for den biologiske undersøgelse som konsulentfirmaet Aglaja har lavet for området her.

Er der naturtyper, der vil forandre sig?
Når der ændres på spærringen ved Holløse Mølle, vil det få betydning for vandstanden i åen, og det vil igen få betydning for den vandpåvirkning, som arealerne langs med Nedre Suså er udsat for. Der er formentlig arealer, som vil blive mindre påvirkede af vand og derfor tørrere, fordi vandet i åen ikke vil stå så højt, som det gør i dag. Det vil få indflydelse på de plantesamfund, som er på arealerne. Måske vil nogle plantearter forsvinde og andre komme til. Der er formentligt også vandhuller, som findes i dag, der vil blive påvirket af den lavere vandstand og måske blive mindre eller helt forsvinde. Det er vigtigt, at der som minimum er det samme areal af de forskellige naturtyper, som der er i dag – også når projektet er færdigt. Derfor vil der blive lavet såkaldt erstatningsnatur for at kompensere for den natur, som bliver til en anden naturtype. Det betyder altså helt konkret, at hvis der er vandhuller, som bliver mindre eller helt forsvinder, så skal der graves nye vandhuller et andet sted – dog helst i umiddelbar nærhed af det nuværende vandhul.

En anden måde at kompensere for ændringerne på er ved rent fysisk at grave de ånære arealer ned i niveau med det nye vandspejl. Ved denne metode er det meget vigtigt at kende til naturindholdet, så man sikrer sig, at der også er de samme plantearter efter arbejdet. Det kan man gøre ved at ”skrælle” det øverste lag af de steder, hvor der er særligt beskyttede arter og så lægge laget på igen, efter man har gravet ned til den højde, som passer til det nye vandspejl.

Hvis du vil læse mere om landskabet og de kulturmiljøer som findes langs med Nedre Suså og hvilken påvirkning projektforslagene vil have på dem kan du læse mere her